torsdag den 30. maj 2013

Velkommen til blogland... Eller noget!

Nu har jeg i lang tid surfet rundt på mange blogs! Primært de kreative af slagsen og især dem hvor der syes børnetøj.

Og en dag slog det mig - Måske skulle jeg selv kaste mig ud i blogland...?! Måske kunne det give mig et lille puf til at bruge symaskinen og overlockeren lidt mere. Og måske blive bedre venner med det der jersey stof.

Som sagt - så gjort...

Men hvem er hende Stjernetosse så?

Tjo det er såmend Louise, der er mor til Bertram på 8mdr og som bor på landet sammen med kæresten gennem 13år. Udover os to-benede huserer der også 3 skønne beagler og 1 musefanger. Beaglerne er min passion og jeg har da også kennelmærke og planer om hvalpe i løbet af 2013/2014.